Vilkår, betingelser og privatdatapolitik
Poker, pokerturneringer og poker ranglister
Vilkår og betingelser
Poker, pokerturneringer og poker ranglister
Nærværende vilkår og betingelser er de til enhver tid gældende betingelser for indgåelse af aftaler med Royal Casino. Vilkår, betingelserne og privatdatapolitik kan ændres uden forudgående varsel.
– Sidst opdateret januar 2026.
Vilkår, betingelser og privatlivspolitik for poker
Disse vilkår og betingelser regulerer deltagelse i pokerturneringer og pokerranglister afholdt af Royal Casino og beskriver samtidig, hvordan personoplysninger behandles i forbindelse hermed.
Dokumentet er udarbejdet i overensstemmelse med:
• dansk spillelovgivning
• Spillemyndighedens vejledninger
• Databeskyttelsesforordningen (GDPR)
DEL A – VILKÅR OG BETINGELSER FOR POKER
1. Anvendelsesområde
Disse vilkår gælder for alle pokertur¬neringer afholdt af Royal Casino. Ved tilmelding accepterer spilleren disse vilkår, kasinoets husregler samt gældende turneringsregler.
2. Deltagelsesbetingelser
For at deltage i en pokerturnering skal spilleren:
• opfylde gældende alderskrav
• kunne fremvise gyldig legitimation på forlangende
• ikke være registreret i ROFUS
• overholde husregler og turneringsregler
Royal Casino kan nægte deltagelse eller bortvise spillere af hensyn til lovgivning, ansvarligt spil eller turneringsintegritet.
3. Tilmelding og betaling
Tilmelding er bindende, når betaling er gennemført og registreret.
Royal Casino forbeholder sig retten til at:
• lukke tilmelding ved fuldt bookede turneringer
• afvise tilmeldinger ved mistanke om regel- eller lovovertrædelse
• ændre turneringsstruktur inden turneringsstart, hvis nødvendigt
4. Levering og fortrydelsesret
Deltagelse i en pokerturnering er en tjenesteydelse, som anses for leveret på turneringsdagen. Den almindelige 14 dages fortrydelsesret finder derfor ikke anvendelse.
Spilleren kan dog fortryde sin tilmelding indtil 1 time før turneringsstart ved telefonisk kontakt til Royal Casino på tlf. +45 86 19 21 22, alle ugens dage efter kl. 15.00.
5. Afmelding og udeblivelse
Afmelding til en poker turnering skal ske telefonisk senest 1 time før turneringsstart.
Afmelding via e-mail accepteres ikke.
Ved udeblivelse uden rettidig og korrekt afmelding refunderes deltagergebyret ikke.
6. Aflysning, ændringer og rettelser
Hvis Royal Casino aflyser en turnering, refunderes det indbetalte beløb til den anvendte betalingsmetode. Royal Casino er ikke ansvarlig for følgeomkostninger, herunder transport eller ophold. Alle spillere vil få besked via hjemmesiden og pr. e-mail hvis muligt. Royal Casino er ikke ansvarlig for spamfiltre som forhindrer en e-mail i at nå frem.
Royal Casino forbeholder sig retten til uden forudgående annoncering eller meddelelse at kunne ændre og rette i:
• Turneringsstart
• Levelstruktur
• Turneringsdatoer
• Buyin
• Entryfee.
Denne liste er ikke udtømmende.
Royal Casino vil bestræbe sig på at give tilmeldte deltager besked i så god tid som muligt via hjemmesiden eller via e-mail.
Royal Casino er ikke ansvarlig for spamfiltre som forhindrer en e-mail i at nå frem.
Poker Ranglister
Royal Casino kan føre en rangliste baseret på udvalgte turneringer. Ranglisten kan offentliggøres internt eller på Royal Casinos platforme med angivelse af:
• fornavn, efternavn og initial
• spillernavn / alias
• placering og point
• Navnet på profilen
• Digitalt billede (dog kun efter forud indgået aftale med deltageren)
Royal Casino forbeholder sig retten til at foretage rettelser og diskvalificere spillere ved regelbrud, snyd eller myndighedskrav.
8. Ansvarligt spil
Royal Casino arbejder aktivt for ansvarligt spil.
Spillere registreret i ROFUS har ikke adgang til pokerturneringer. Kasinoet kan afbryde spil eller nægte deltagelse, hvis dette vurderes nødvendigt af hensyn til spillerens beskyttelse eller lovgivningen.
9. Reklamation
Reklamationer vedrørende pokerturneringer eller poker ranglister skal indsendes skriftligt til Royal Casino.
DEL B – PRIVATLIVSPOLITIK FOR POKER (GDPR)
10. Hvilke personoplysninger behandles?
I forbindelse med poker kan følgende oplysninger behandles:
• Navn og kontaktoplysninger
• Fødselsdato (alderskontrol)
• Spillernavn / alias
• Turneringsdeltagelse og -resultater
• Ranglisteplaceringer
• Betalingsoplysninger (via betalingsudbyder)
• Oplysninger krævet efter spille- og hvidvasklovgivning
11. Formål
Oplysninger behandles med henblik på:
• administration af pokerturneringer
• gennemførelse af betaling og refundering
• afvikling af turneringer, registrering af resultater og ranglister
• Udarbejdelse og offentliggørelse af poker-ranglister
• Forebyggelse af snyd og sikring af turneringsintegritet
• overholdelse af spille- og hvidvasklovgivning
• dokumentation over for myndigheder
• sikring af turneringsintegritet
12. Videregivelse
Oplysninger kan videregives til:
• Spillemyndigheden og andre offentlige myndigheder
• Revisorer og rådgivere
• Betalingsudbydere
Oplysninger videregives aldrig til markedsføringsformål uden samtykke.
13. Opbevaring og sletning
Oplysninger opbevares i overensstemmelse med gældende lovgivning og slettes eller anonymiseres, når de ikke længere er nødvendige.
14. Dine rettigheder
Du har ret til:
• indsigt
• berigtigelse
• sletning (hvor lovgivningen tillader det)
• begrænsning
• indsigelse
• dataportabilitet (hvor relevant)
15. Klage
Klage over databehandling kan indgives til:
Datatilsynet
www.datatilsynet.dk
16. Ænderinger
Royal Casino forbeholder sig retten til at opdatere disse vilkår og betingelser. Den gældende version vil være tilgængelig hos Royal Casino.

