JOBS HOS ROYAL CASINO AARHUS

Velkommen til ledige stillinger hos Royal Casino

Her kan du se om vi har ledige stillinger i vores forskellige afdelinger.

Vi har vores spilletekniske afdeling hvor vores croupier er. Der er Receptionist og Cashier samt vores Adgangskontrol afdeling som b.la. har ansvaret for at tage imod gæsterne.

Richards Bar & Cocktail som er vores hyggelige bar.

Vi benytter også jobindex.dk til at opslå ledige stillinger, samt til at annoncere nye croupier kurser og uddannelser.

Uopfordret ansøgning

  • Du er altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning
  • Vi gemmer din ansøgning i maksimalt 6 måneder og kontakter dig hvis en relevant stilling skulle blive ledig.
  • Du skal være fyldt 18 år. Du må ikke være tilmeldt ROFUS og kunne godkendes af Spillemyndigheden.
  • Benyt denne e-mail til uopfordrede ansøgninger:  kontakt@royal-casino.dk 

Ledige stillinger:
Adgangs kontrol medarbejder Deltid

Royal Casino søger en præsentabel og ansvarsbevidst deltidsmedarbejder til vores adgangskontrol. Kan du sørge for, at både service og sikkerheden for vores gæster er i top på landets flotteste casino, så er chancen her nu. Vi lover til gengæld, at du får et spændende og alsidigt job, hvor du er med til at gøre en forskel for vores besøgende.

Vi søger primært en medarbejder der kan arbejde i weekender (fredag og lørdag aften / nat) men også mulighed for hverdagsvagter aften/nat. Opstart er hurtigst muligt.

God service er nøglen
Du har den indledende såvel som afslutningsvise kontakt med vores besøgende, og vi forventer derfor, at du prioriterer din værtsrolle højt og formår at få gæsterne til at føle sig trygge ved din tilstedeværelse.

Sammen med et team af dygtige kolleger får du en helt central plads i casinoet. Som Adgangskontrol tager du imod gæsten, byder velkommen, tjekker gæsten ind, udsteder entrébillet og betjener garderoben, samt sikre ro og orden. Dine opgaver vil med andre ord spænde bredt, og du vil samlet set få ansvar for:

– Gæstebetjening ved casinoets ind- og udgang
– Udstedelse af entrébilletter og betjening af garderobe
– Servicering af vores store automatsal
– Konflikthåndtering (du skal være indstillet på, at jobbet også kan indebærer fysisk konflikt-håndtering i særligt tilspidsede situationer)

Stærk kommunikator med gennemslagskraft
Vi sørger for grundig oplæring i alle vores procedure og systemer. Vi går ikke på kompromis med disse personlige egenskaber og forventninger til vores kommende medarbejder:

– Du er præsentabel, har en god, personlig fysik og fremstår som en naturlig autoritet
– Du er ansvarsbevidst og har sans for sikkerhed og detaljer
– Du er en stærk kommunikator, der både formår at lytte og få dit budskab igennem
– Du har en god situationsfornemmelse og er dygtig til at aflæse mennesker og situationer
– Du har et roligt temperament og søger altid at løse konflikter med dialog, men du kan også smøge ærmerne op, hvis det viser sig nødvendigt

Bliv en del af Royal Casino Århus
Som medarbejder hos Royal Casino bliver du en del af en organisation, hvor der er stort fokus på samarbejde. Du bliver en del af en meget alsidig kultur med engagerede og humørfyldte kollegaer, hvor vi vil hinanden det godt, hvor der er plads til alle, og hvor vi har det sjovt sammen. Du bliver en del af et stærkt hold af engagerede kollegaer på mere end 60 personer, der samlet set udgør Royal Casinos medarbejdere.

Royal Casino er beliggende på Store Torv i Aarhus, og vi holder åbent alle ugens dage fra kl. 15 til kl. 03-04 året rundt. Din arbejdstid vil ligge inden for dette tidsrum med skiftende arbejdstider typisk fra kl. 19.00. Som deltidsansat forventer vi, at du kan arbejde ca. 15 timer om ugen, fordelt på hverdag og ofte weekend.

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende Kasino Overenskomst mellem HORESTA og HK/Privat, 3F Privat og Dansk Funktionærforbund.
Bemærk at du skal være fyldt 18 år og kunne fremvise en ren straffeattest, samt godkendes af Spillemyndigheden. jf. Bekendtgørelse af lov om spil §39, 40 og 41, samt spilleloven §39. Dette gøres under ansættelsesprocessen.

Du kan sende din ansøgning til kontakt@royal-casino.dk

 

*